Tilmelding:
Tilmelding til kommende sæson (1. september – 31. maj), åbnes d. 1. juni måned. Tilmelding sker ved online-tilmelding og efter ”først til mølle” princippet.
Har du været tilmeldt på et hold, får du muligheden til at tilmelde dig
på samme hold, inden der åbnes for nye tilmeldinger. Har du brug for
hjælp, kan du kontakte kontoret. Du kan se priserne på de enkelte hold under menupunktet Kontingent og priser.
Ved online tilmelding er pladsen sikret, når betalingen er gennemført og en ordrebekræftelse er modtaget via mail.
Betaling:
Farum-Familie-Svøm modtager betaling med Dankort og VISA-Dankort, desværre ikke øvrige betalingskort.
Medlemskontingentet
kan betales på én gang for et helt år, eller du kan vælge at betale for
1. halvår (september-januar) ved din online tilmelding. Betaling for 2.
halvår (februar-juni), bliver automatisk opkrævet i januar måned.
Advisering sker via mail inden opkrævning.
Indmeldelse på hold er muligt under hele sæsonen, såfremt der er plads. Prisen
nedsættes for hver måned i løbet af sæsonen, således at du kun betaler
fra den måned du er tilmeldt. Ved for sen betaling er der naturligvis
ingen prisnedsættelse.
Farum-Familie-Svøm benytter Klubmodul ApS (”Klubmodul”), (som er et
anpartsselskab registreret med CVR.nr. 31 50 15 12), til deres
administration. Klubmodul benytter quickpay.dk som betalingsgateway.
Quickpay A/S er ansvarlig for den krypterede transaktion mellem dit
betalingskort og Nets A/S. Læs mere på quickpay.net om sikkerheden ved
online betaling.
Fortrydelsesret:
Du har 14 dages fortrydelsesret, herefter betragtes det som en udmeldelse. Ved evt. fortrydelse kontakter du kontoret ved personlig henvendelse eller pr. e-mail til kontor@farumfamiliesvom.dk .
Udmeldelse:
Hvis man ønsker at blive meldt ud, skal dette ske skriftligt til klubben pr. mail kontor@farumfamiliesvom.dk
eller ved personlig henvendelse på kontoret. Udmeldelse kan IKKE ske
via instruktøren. Manglende deltagelse på holdet er ikke ensbetydende
med udmeldelse.
Ved
udmeldelse refunderes kontingent for den resterende periode, efter
løbende måned plus 1 måned (for eksempel: ved udmeldelse d. 15. februar,
refunderes kontingent for april og maj måned)
Ferier og aflysninger:
Farum-Familie-Svøm
følger som udgangspunkt Furesøens skolernes ferieplan. Der kan
forekomme variationer i lukkeperioder fra år til år. Se under ”Lukkedage” på forsiden.
Herudover
kan der forekomme aflysninger på enkelte dage pga. reparation,
rensning, svømmestævne eller anden force majeure situation. Info mails
vil blive sendt ud herom. Erstatningsundervisning kan ikke påregnes.
Holdnedlæggelse:
Hold, som ikke opfylder krav om minimums tilmelding, kan blive nedlagt.
I så fald refunderes kontingentet for den resterende periode.
Baderegler for Farum Svømmehal:
Farum-Familie-Svøm bruger Farum svømmehal. Medlemmerne skal overholde de gældende ordensregler i Farum Svømmehal. Brud på disse regler kan medfølge bortvisning og eventuelt ekskludering af Farum-Familie-Svøm.
Du må for eksempel IKKE komme i svømmehallen, hvis du lider af smitsom sygdom, diarésygdomme, eller visse betændelses tilstand.
Er
der helbredsmæssige forhold, som kan have betydning for undervisning,
er du velkommen til at informere instruktøren. Har du spørgsmål, er du
velkommen til at kontakte kontoret.
Personoplysninger:
Når
du benytter vores hjemmeside, indsamles statistiske data. Disse data er
helt anonyme, hvilket betyder, at de ikke indeholder oplysninger, der
kan identificere dig, selv om du er logget ind.
Følsomme data, der sendes via nettet, er sikret ved brug af SSL kryptering ("Secure Socket Layer").
De
servere, der opbevarer data om vores brugere, er placeret sikkert bag
en firewall. Oplysninger opbevares krypteret på serveren.
Vi behandler dine personoplysninger i overensstemmelse med Persondatalovens regler herom.
De
oplysninger, du giver ved din brug af Hjemmesiden, behandles i fuld
fortrolighed og bliver udelukkende anvendt i forbindelse med fakturering
af Farum-Familie-Svøm, samt udsendelse af nyhedsbreve, som du har tilmeldt dig.
Som registreret bruger hos Farum-Familie-Svøm
og Klubmodul har du altid mulighed for indsigt i de oplysninger, vi har
samlet om dig, og du kan gøre indsigelse mod en registrering i henhold
til reglerne i Persondataloven.
Ingen
registrerede personoplysninger videregives til tredjemand i nogen form
på noget tidspunkt, medmindre det sker efter krav i lovgivning eller i
øvrigt kræves af offentlige myndigheder.
Sidst revideret d. 18. maj 2020